Milestone cards

Instagram flyder over med milestone cards og selvom jeg nok er for nærig til at give 180 kr. for en pakke med milestones card, kan jeg godt lide idéen bag dem: At man løbende får skrevet noget om barnets udvikling og samtidig har billeder, så man kan se hvor stort barnet var på det pågældende tidspunkt.

Lige før termin fandt jeg derfor en bunke gratis postkort frem og udfyldte dem med følgende milepæle (udover “I dag er jeg 1 uge gammel etc.”:

  • I dag smilede jeg for første gang
  • I nat sov jeg igennem for første gang
  • I dag trillede jeg fra mave til ryg
  • I dag trillede jeg fra ryg til mave
  • I dag fangede jeg min fod for første gang
  • I dag opdagede jeg mine hænder
  • I dag kravlede jeg for første gang
  • I dag tog jeg mine første skridt
  • I dag fik jeg min første tand
  • I dag sad jeg helt selv
  • I dag samlede jeg selv mit legetøj op
  • I dag stod jeg for første gang
  • I dag fik jeg grød for første gang
  • I dag spiste jeg selv for første gang
  • I dag sagde jeg mor for første gang
  • I dag sagde jeg far for første gang
  • I dag sagde jeg hund for første gang

Selvom jeg er god til at tage (alt for) mange billeder af mit barn, glemmer jeg at få taget de opstillede billeder med kortet, hvilket er lidt ærgerligt. Men jeg skriver lidt bag på, fx. hvad der er sket med udviklingen i løbet af den pågældende uge, at hun trillede fra mave til ryg tre gange den pågældende dag og jeg derfor synes det tæller for at hun trillede fra mave til ryg etc.

Jeg er i hvert fald rigtig vild med idéen bag kortene og det er dejligt at man løbende for skrevet noget ned omkring udviklingen.

Skriv en kommentar